Bøger

book2Læs vores bog, der tager læseren med på rejsen gennem et systematisk implementeringsforløb bestående af konkrete anvisninger og øvelser.

Bogens skemaer kan hentes på strategi-implementering.dk.

Du kan købe bogen på L&R Business.

.

Oplagt

Vores nye bog ‘Oplagt – at lede adfærd’ om adfærdsledelse og nudging i erhvervsvirksomheder er nu udkommet. Her får du indsigt i det nye ledelsesparadigme og svar på bl.a. disse spørgsmål:  “Hvorfor er det en nærmest umulig opgave at gøre ord til handling og få alle i en organisation til at ændre adfærd, så den passer til organisationens ambitioner og mål? Hvorfor får de satans medarbejdere ikke tingene til at ske, når der nu er headsets og highfives, bonusser, dashboards og scorecards, som alle ovenikøbet også kan se?”

Du kan købe bogen på Djøf Forlag

Når ledelse går imod menneskets natur Interview i Børsen. 

Et udpluk af anmeldelser:

Boganmeldelse på Hartmanns:
BOGANMELDELSE: OPLAGT AT LEDE ADFÆRD

Én af 3 anbefalede ledelsesbøger i Børsen:
Tre danske ledelsesbøger, du bør læse dette efterår

Interview i denoffentlige.dk:
Nudging: Et puf til et bedre arbejdsmiljø

Anmeldelse i POV – Point of View International:
Ændringerne skal ske rundt om dine medarbejdere og ikke inde i dem

Anmeldelse bragt i den trykte udgave af Licitationen. Online tilgængelig på Electronic-Supply.dk, Energy-Supply.dk, Food-Supply.dk, Magasinetpleje.dk, Metal-supply.dk, Retailnews.dk, Transportmagasinet.dk, Wood-supply.dk og Licitationen.dk:
Provokerende nytænkning til ledelsesgangen

Anmeldelse i JP: Nu drejer det sig om at ændre handlinger

Lektørudtalelse DBC: Fornyende ledelsesbog

Anmeldelse Maya Drøschlers blog: 100% af dine medarbejdere er mennesker

Anmeldelse i itSMF Nyhedsbrev: Oplagt bog til IT Service Management

”En vigtig og veloplagt bog, som ikke blot gør op med mange af vores normale forestillinger om ledelse og arbejdsliv, men som samtidig viser, hvordan man kan få mere ud af medarbejderne – ved at få dem til at yde mindre.”
Thomas Thaulov Raab, forfatter og foredragsholder

”En uakademisk, frodig og bramfri bog, der introducerer adfærdsledelse med nudging som bærende styringsprincip. Den baserer sig på en tværfaglig blanding og er dermed et nødvendigt korrektiv til de teorier, der hersker på bjerget. Der bliver skudt med skarpt på myter om rationalitet, mindfulness, individualisme, viljestyrke, styrbarhed og ambitioner af to belæste og engagerede praktikere. Et friskt bud på, hvorfor ledelse ikke behøver at være så kompliceret, som mange gør det til.”
Leon Lerborg, Forsker ved CBS, forfatter, konsulent og foredragsholder

“‘Vi er ikke rationelle’, ‘Vi er ikke viljestærke’, ‘Vi er ikke selvkørende’ – 3 skarpe overskrifter i ny bog om ledelse af Mettelene Jellinggaard og Alexandra Krautwald. Befriende læsning der starter med at tale sandt om mennesket – førend den begynder at tale om ledelse. Det er altid et godt sted at starte. Bogen leverer et velbegrundet opgør med vor tids heroiske selvledelsesfortællinger. Det er en ambitiøs ledelsesbog, der peger på erfaringen som kongevejen til udvikling. – Vi skal nemlig ikke på stole på de udviklingsfortællinger, som vi ikke genkender i erfaringen.”
Tommy Kjær Lassen, Phd, Ledelsesfilosof, inspirator, eksistensformidler, cand.theol., ekstern lektor.

“Hvorfor er det en nærmest umulig opgave at gøre ord til handling og få alle i en organisation til at ændre adfærd, så den passer til organisationens ambitioner og mål? Hvorfor får de satans medarbejdere ikke tingene til at ske, når der nu er headsets og highfives, bonusser, dashboards og scorecards, som alle ovenikøbet også kan se?
Fordi – DET som har fået os så langt – er ikke det, som skal få os videre.
Der skal ske nye ting – og man skal nudge omkring medarbejdere, så de ændrer adfærd – i stedet for at tro man kan ændre personerne…man kan nemlig ikke ændre ting inde i sine medarbejdere – en KÆMPE fejlslutning, som stopper her.
Vidste I, at en medarbejder kun er åben for at lære nye ting en halv time i døgnet? Resten er rutiner og instinkter og vaner…
Jeg elsker simpelthen denne bog. Og mener, den er VIGTIG!
Så jeg anbefaler hermed både bogen og Alexandra Krautwald varmt, som er den ene af de to forfattere.”
Christel Skousen Thrane, CEO, partner, journalist

Og som kommentar til ovenstående:
“Det kan ikke skrives meget bedre… anbefaler bog og forfattere – varmt! Det er tid til forandring og ikke kun adspredelse…”
Søs Wollesen, læge og forfatter

“Livet som privatperson, ansat eller leder bliver ikke lettere af at vi “fornægter” de elementære principper bag menneskelig adfærd. Vi burde måske stoppe op og overveje om verden er blevet bedre og mere optimal når vi blindt har ladet os forføre at quick wins og smarte ledelsesprincipper. Det er ikke nødvendigvis let, men måske på tide at vi reflekterer og søger de korrekte løsninger. Alexandra Krautwald har sammen med Mettelene Jellinggaard forfattet en epokegørende bog om det moderne arbejdsliv, og de kriser vi mennesker, er havnet i de seneste år. Kan afgjort anbefale alle, der er i arbejde og disses ledere at læse bogen.”
Troels M. Palshof,  Founder Innofluence.com og Founder Disrupt & Company

“Når man møder hende, inspirerer hun med sin klogskab, styrke, skønhed og kontroversielle tilgang. Hun har modet, hvor mange andre tier. Hun blogger i Børsen, hvor hun gerne opfordrer vores topledere og politikere til at tage mere ansvar, når de netop kan, og så ved hun i den grad noget om strategiimplementering, dvs. hvordan man dybdeimplementerer en strategi og ikke bare tegner den på fine slides. Jeg er ret meget fan af hende, og nu gør hun det igen igen.” Alexandra Krautwald har sammen med Mettelene Jellinggaard forfattet en opsigtsvækkende bog om det moderne arbejdsliv. “Oplagt – at lede adfærd” giver en tiltrængt opsang til alle ledere, gør op med de misforståelser, vi har baseret vores ledelsesmetoder på, og giver et tydeligt billede af, hvad der kendetegner ledelse før, nu og i fremtiden. Bogen indeholder konkrete værktøjer, der nemt kan overføres til en hvilken som helst organisation.”
Anne-Marie Finch, VP Global HR, Trustpilot 

“Oplagt – at lede adfærd ” er en bog, der på en let læselig måde beskriver og illustrerer de fundamentale veje til, hvordan man som leder bedre kan motivere medarbejdere og optimere processer, så de bliver langtidsholdbare.
Man får en god forståelse for at arbejde med nudging og effekterne heraf. Bogen rammer på alle måder lige ind i kernen af virksomhedernes fortvivlende forsøg på at gøre alting bedre og smartere, uden at opnå den ønskede effekt. Dette er en idérig bog, der giver indblik i, hvordan man kan skabe positiv udvikling og effekt ved at arbejde med og have fokus på adfærd.
Klaus Skindhøj, Arbejdsmiljøinspektør, Hæren.

“Alexandra og Mettelene har skrevet en bog om ledelse. Det er der sørme mange andre, der har gjort, så når den her skal have et skulderklap, skyldes det, at den så befriende gør op med al moderne moraliserende selvrealiserende hejs. Det er en fornøjelse at læse så kortfattet og præcist om det væsentlige: Hvordan vi som mennesker trives, og hvordan god ledelse kan fjerne sten og gøre det let at udføre det, vi går på arbejde for: At levere varen til kunden, kollegaen og samfundet.”
Øystein Leonardsen, Kvartermanager hos Områdefornyelsen Sydhavnen

“Det fremtidige paradigmeskift i ledelse? Har vi alle sammen alt det, der skal til inde i os selv, eller er det en illusion? “Oplagt – at lede adfærd” provokerede mig gennem første tredjedel – hvor slemt kan frihed og selvansvar dog være? Bogen giver en kærlig opsang til alle ledere om at gøre det oplagte, og huske hvor vi kommer fra. Inspirerende bud på adfærdsledelse gennem nudging, og en mulig øjenåbner når det gælder rationalitet og vores naturlige præferencer… Lars Sander Matjeka, tak for anbefaling og lån”
Daniel Kristensen, Work to inspire productivity at Aller Media A/S

“Endelig en inspirerende og nytænkende ledelsesbog med innovative ledelsesværktøjer til samtidens aktuelle ledelsesparadigme. Oplagt er kandidat til at være en af årets bedste ledelsesbøger, da den gør op med en række af de bøger som allerede findes på markedet. Alexandra Krautwald og Mettelene Jellinggaard giver et ærligt bud på, hvordan god og dårlig ledelse kan effektueres. Bogens indhold og vinkel giver stof til eftertanke og kommer med mange bud på ny ledelse, som på mange måder giver os et indblik psykologien bag mennesket, og bud på hvordan vi som mennesker kan ledes. Bogen er skrevet i et sprog  og på en facon, som er i øjenhøjde med læseren. Der er gode eksempler og værktøjer til den leder som tør erkende, at vi står over for et paradigmeskifte og skal skifte kompleks strategi ud med adfærdsledelse og nudging.
Oplagt kan varmt anbefales og efterlader mig med en følelse af at ville have mere – jeg ser frem til en efterfølger.”
Christine Pehrson, Afdelingsleder Basen ungdomsuddannelser

“Det er mere end oplagt at læse ”Oplagt”, hvis man interesser sig for, hvad der reelt virker, når man har med mennesker at gøre. Det gælder både i forhold til den måde, vi tager beslutninger på, hvordan vi fungerer som de sociale væsner, vi er, samt hvordan vores biologi styrer meget mere, end vi alle vil være ved. Bogen tager fat om nogle centrale dogmer i moderne ledelse, og argumenterer på overbevisende måde om den ændring, vi bør foretage os. Bogen tager 3 timer at læse, men lang tid at reflektere over. Fordelen er, at de relevante dele kan læses inden et møde eller på andre tidspunkter, hvor man har behov for at tænke sig godt om og få det faktuelle grundlag på plads før vigtige beslutninger.
Bogen er på den gode måde ”let” læst. Bogen tager den nyeste forskning indenfor menneskers adfærd og sætter det i en ledelseskontekst.
Den imponerende litteraturliste viser, at forfatterne har udført et kæmpe research arbejde med at få kondenseret så meget forskning ned til noget, som er skrevet i et sprog, hvor vi alle kan være med. Så gør det mindre, at jeg savner kildehenvisninger på de enkelte sider, så man hurtigt og let kan grave sig ned. Behovet herfor er nok mere akademisk end det er reelt.
Oplagt kan varmt anbefales og bør befinde sig på natbordet eller i rejsebagagen hos alle, der har med ledelse at gøre og bogen burde indføres som pligtlæsning for vores folkevalgte.”
Henrik Mansfeldt Witt, Advokat og partner 

“Min gode veninde Alexandra Krautwald har sammen med Mettelene Jellinggaard skrevet en fremragende bog om det moderne arbejdsliv. Den vil jeg gerne slå et slag for. Nu har jeg på det seneste været meget åben omkring den stress, som min iværksætter-tilværelse har medført. I bogen ”Oplagt – at lede adfærd” er Alexandra og Mettelene netop inde på, hvordan vi har baseret vores liv på en række fejlantagelser, der fører til stress, ineffektivitet og manglende resultater.”
Jonathan Løw, CEO & Founder, Listen Louder

“Fantastisk bog! Så befriende at adfærd og socialitet får en større plads i hele debatten om ledelse. Ledelse har alt for længe været oppe et vist sted på sig selv, og meget lidt ude i omgivelserne hvor adfærd sker og relationer “cementeres”. Jeg er vild med det direkte sprog, og var ved at få kaffen galt i halsen flere steder. Et befriende direkte sprog, en klog bog og en masse spændende anvisninger funderet i evidens. Tak!!”
Louise Dinesen, Cand.Psych, Business Director, Organizational & Business Development, Voxmeter A/S

Hør os fortælle om bogen: